Velfærd

For at redde den danske økonomi gennem krigstiden, og for at redde den danske befolkning fra hungersnød, førte regeringen en hidtil uset og omfattende reguleringspolitik. Staten stillede krav til borgernes levevis og anerkendte samtidig deres indsats ved at tilbyde socialpolitiske løsninger, der kom store dele af befolkningen til gode. Udgifterne til velfærd steg eksplosivt under krigen, og de mange eksperimenter og erfaringer skabte starten på den danske velfærdsmodel.

Husmødre og husmoderforeninger

Umiddelbart tænker man måske ikke, at krig og husmoderforeninger har meget med hinanden at gøre – men det ville være en fejl. Krigen og varemanglen betød forøget opmærksomhed på husmødrene og deres opgave med at få ressourcerne til at række.

Kvindernes indtog i Den Overordentlige Kommission

Også i det neutrale Danmark betød krigen varemangel og prisstigninger. Her blev det Den Overordentlige Kommissions opgave at sikre forsyninger samt fordele dem. I de første to år havde kommissionen ingen kvindelige medlemmer, men det ændrede sig i 1916.

Uddeling af rationeringskort på Københavns rådhus 1918

Folkeregister og velfærdsstat

Under 1. verdenskrig måtte befolkningen underlægge sig registreringspligt. Stat og kommune var nødt til at vide, hvor folk var, og hvem de var for at kunne fordele ernæringskort med rationeringsmærker retfærdigt under krigens varemangel. Kun registrerede kunne få del i krigens velfærdsordninger.

Plakat med fokus på vigtigheden af kartofler

Kartoffeloprør

Under 1. verdenskrig fik kartoflen en helt særlig rolle. Mangel på kartofler blev udgangspunkt for folkelige oprør i både Berlin, Amsterdam og Stockholm. Også i Danmark gik borgere på gaden for at gøre opmærksom på kartoffelmanglen, men her kom det aldrig til oprør.

"At hyppe sine egne kartofler"

Fra 1917 havde den danske stat problemer med at skaffe mad til store dele af byernes befolkninger. Kartofler var det bedste næringsmiddel til prisen. Staten pålagde derfor bykommunerne at lave faste kartoffelkontrakter med de lokale landmænd og/eller at udlægge jord, som borgerne selv kunne dyrke med kartofler.

Den sidste snaps. Tegning fra Blæksprutten 1917

Kampen mod kong alkohol

I verdenskrigens skygge ulmede en anden krig under overfladen i det lille Danmark: Krigen mod "Kong Alkohol". Krigen om alkohol handlede helt konkret om priser og afgifter og om, hvad de danske lagre af korn og gær skulle bruges til: brændevin eller brød? Men alkoholkrigen handlede også om mere grundlæggende syn på samfundet og mennesket.

Undervisning ved bordkøkkener på Ankerhus husholdningsseminarium

Fødevarer og velfærdsstat

Under 1. verdenskrig var madforsyningen i Danmark et vigtigt anliggende for staten. I de første krigsår var det største problem at holde priserne nede og forhindre udførsel af de mest nødvendige madvarer. Senere i krigen opstod en egentlig mangelsituation, hvor staten regulerede maden gennem rationering.

Gullaschbaron tegnet af Robert Storm Petersen

Merindtægtsskat, gullaschskat eller misundelsesskat?

Krigsøkonomien førte til markant økonomisk ulighed. Nogle tjente styrtende på konjunkturerne, de fleste kom i klemme i forhold til de stigende priser. For at staten kunne hjælpe de sidstnævnte, måtte den beskatte de førstnævnte hårdere.

Det første kommunale folkekøkken i Heimdalsgade, København, marts 1917

Folkekøkkener og dyrtid

Med oprettelse af kommunale folkekøkkener skiftede offentlig bespisning karakter under 1. verdenskrig. Det særlige ved de kommunale folkekøkkener var, at de havde til formål at spare på hele nationens ressourcer samt at sikre befolkningen en sund ernæring.