Demokrati og politik

Verdenskrigen stillede det danske samfund overfor mange udfordringer - invasionsfrygt, Sønderjylland i krig, en ny grundlov, pressecensur, telefonaflytning, salg af Dansk Vestindien, udførselsforbud, maksimalpriser, rationering af fødevarer, militante revolutionære, den spanske syge og meget andet – og medførte store forandringer af det danske demokrati.

Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft på Mosede Fort i marts 2017

Ellemann & Lykketoft om dansk politik under 1. Verdenskrig

Hvad mener Ellemann & Lykketoft om Danmarks håndtering af krigstruslen? Om rationering og revolutionsfrygt? Om Dansk Vestindien?

Mineudlægningskrisen 5. august 1914

Kl. 7 om morgenen d. 5. august 1914 modtog den danske regering en forespørgsel fra den tyske gesandt i Danmark, om Danmark ville spærre Storebælt for gennemsejling med miner. Forespørgslen var en umiddelbar følge af, at England d. 4. august havde erklæret Tyskland krig. Tyskerne ville nu sikre sig mod britiske flådeangreb.

Tysk rejsepas for Dr. Helphand september 1916 til september 1917

En hjælpende hånd

En socialist bosat i København spillede en ganske betydningsfuld rolle i Den Russiske Revolution.

St. Thomas, Foreningen Dansk-Vestindien 1917.

Salget af Dansk Vestindien 1916-17

I takt med at sandsynligheden for at USA ville gå ind i krigen mod Tyskland steg, blev Dansk Vestindien en sikkerhedspolitisk bombe. Øerne ville kunne udgøre en velegnet base for tyskerne. Hvordan skulle man kunne sikre øernes neutralitet?

Kong Christian X underskriver grundloven, 1915

Det danske demokrati under krigen

Det danske demokrati var ved 1. verdenskrigs udbrud meget forskelligt fra det moderne demokrati. Der var stadig et klart præg af enevældens standssamfund - med priviligeret valgret, kongelig indblanding og et gammelt lenssystem. Kampen om privilegiernes afskaffelse blev præget både af krigen og af den revolutionsfrygt, der bredte sig i kølvandet på den.