Salget af Dansk Vestindien 1916-17
I takt med at sandsynligheden for at USA ville gå ind i krigen mod Tyskland steg, blev Dansk Vestindien en sikkerhedspolitisk bombe. Øerne ville kunne udgøre en velegnet base for tyskerne. Hvordan skulle man kunne sikre øernes neutralitet?
Tanken om at sælge Dansk Vestindien var ikke ny i 1916. Øernes produktion af rørsukker kunne ikke længere konkurrere med den billige roesukker. De økonomiske og sociale forhold blev forværret og der opstod social uro på øerne. Den blev organiseret af Hamilton Jackson, der i 1915 rejste til København for at udtrykke utilfredsheden med det danske styre.
Rygter om oprør
Der havde været et forslag om salg allerede i 1865 og endnu et i 1902, men begge forslag var faldet. Nu blussede diskussionen op igen. Der gik rygter om "neger-oprør" på øen, og i efteråret 1915 blev krydseren Valkyrien med moderne Hotchkiss maskinkanoner sendt til St. Thomas for at sikre orden. Den megen snak førte til fornyet interesse for den danske koloni. Ugebladet Vore Damer bragte artikler om forholdene på øerne og IRMA lavede samlemærker med motiver derfra.
USA på vej i krig?
Udover at den radikale regering i Danmark ikke brød sig om, at der måske kunne opstå uroligheder, som indebar anvendelse af våbenmagt, gav verdenskrigen spørgsmålet om salg en højaktuel karakter. For efter at en tysk ubåd i maj 1915 havde sænket passagerskibet Lusitania med 1200 mennesker ombord, blev risikoen for at USA gik ind i krigen mod Tyskland overhængende. Og i så fald ville øerne være en ideel base for tyskerne. Faktisk fik man i juli 1915 en forespørgsel fra Tyskland, om den tyske Amerika-linje kunne udvide sit kajanlæg på St. Thomas betydeligt.
Indledende drøftelser
Amerikanerne var klar over risikoen og blev af samme grund mere interesseret i at få et køb af øerne i stand, førend tyskerne fik fat i dem - evt. ved at besætte Danmark. De første drøftelser fandt sted i efteråret 1915, men først i januar 1916 underrettede regeringen lederne af de politiske partier. Og de måtte love at behandle orienteringen fortroligt.
Dementier
Rygterne om et salg begyndte alligevel at dukke op i dagspressen - men blev energisk dementeret af regeringen med udenrigsminister Scavenius i spidsen. Et salg ville støde på stærk modstand i konservative kredse - og ville givetvis føre til en følelsesladet patriotisk debat, der ville kunne give anledning til tysk skepsis over for Danmarks fremtidige linje.
"Den internationale risiko"
I august 1916 blev salget forelagt i Folketinget. Forinden havde Scavenius på et fortroligt møde sagt, at begrundelsen for salget nu var den spændte internationale situation - men at man i debatten i stedet ville anføre materielle årsager for at undgå internationale komplikationer. Alligevel benyttede oppositionen anledningen til at drille Scavenius ved at spørge til "den internationale risiko", velvidende at han ikke kunne sige, at det gjaldt om at få øerne solgt, inden USA og Danmark blev trukket med i krigen.
Samlingsregering
Salget blev vedtaget i Folketinget, men forkastet i Landstinget. Salget førte nu til en regeringskrise. Kong Christian X foreslog en samlingsregering for at komme ud af dødvandet, men Scavenius var modstræbende. Kongen luftede derfor muligheden for at afskedige regeringen over for den tyske gesandt, Brockdorff-Rantzau, men denne pointerede skarpt, at det var tyskernes ubetingede tiltro til Scavenius, der havde fået neutralitetspolitikken til at fungere indtil nu. Det fik kongen til at slå om og støtte Scavenius - og d. 30. september nåede man til enighed om at optage tre kontrolministre i regeringen - J.C. Christensen fra Venstre, Th. Stauning fra Socialdemokratiet og Rottbøll fra de Konservative.
Den første folkeafstemning
En rigsdagskommission skulle dog belyse salget nøjere. Den afgav betænkning d. 2. december 1916 - kun 12 dage før en folkeafstemning om spørgsmålet. Det medvirkede til en meget oppisket stemning. Det var første gang efter grundlovsændringen 1915, at kvinder fik mulighed for at stemme.
En kreds af kvinder indrykkede annoncer i de danske aviser med et opråb til "Danske Kvinder!" Med henvisning til det ejendommelige i, at de danske kvinder for første gang blev kaldt til stemmeurnerne i en sådan sag, opfordrede initiativtagerne deres medsøstre til at stemme nej. Hvor mange kvinder, der rent faktisk deltog - og hvad de stemte - ved vi ikke. Men stemmeprocenten var kun på 40%. Og af de 40% af vælgerne stemte 283.670 for og 158.157 imod.
Forgæves forsøg på at bremse salget
De konservative modstandere af salget ville dog stadig ikke give sig. Den 20. december fremsatte de i Folketinget dagsordenforslag om, at salget kun skulle gælde en eller højst to af de tre øer. Men forslaget blev nedstemt med 90 stemmer mod 13. Den 17. januar 1917 kunne man så udveksle ratifikationer af aftalen med amerikanerne - og den 1. april 1917 blev øerne overdraget til USA formedelst 25 millioner $ i sidste øjeblik. Fem dage efter erklærede USA krig mod Tyskland.
