Forsvaret - hæren og flåden

Det neutrale Danmarks våbenmagt blev vurderet af de krigsførende lande. Var det danske forsvar stærkt nok til at forhindre, at modparten benyttede dansk territorium, eller måske ligefrem erobrede det? Var det danske forsvar så stærkt, så det potentielt kunne udgøre en trussel?

28. bataillons 4. kompagni på gravearbejde ved Tunestillingen 1916-17

Tunestillingen - hvorfor?

I november 1915 påbegyndte hæren det største militæranlæg i Danmark under krigen, Tunestillingen. En skyttegravsstilling, der strakte sig fra Roskilde Fjord til Køge Bugt. Hvad var formålet?

Udsnit af kort over Tunestillinge, februar 1916

Tunestillingens udvikling fra anlæg til afvikling

Tunestillingen blev påbegyndt d. 15 november 1915, men den blev aldrig færdig. Der blev helt frem til dagen for våbenstilstanden d. 11. november 1918 arbejdet på nye elementer, ligesom stillingen blev søgt tilpasset de erfaringer, der blev gjort med skyttegravskrig ved Vestfronten i Frankrig og Belgien.

Tunekommandoens forventning om, hvordan et tysk angreb ville forløbe i april 1917

Hvordan ville et tysk angreb i Køge bugt være forløbet i 1917?

I sommeren 1916 vurderede kommandanten for Tunestillingen, at man umuligt kunne forhindre et tysk angreb. I marts 1917 foretog man en ny analyse af, hvordan et angreb formentlig ville forløbe.

Mosede Fort - fra kystbatteri til museum

Det nuværende militære anlæg Mosede Fort blev bevilget og planlagt i årene før 1. Verdenskrig, men på grund af erfaringerne fra 1. Verdenskrig endte byggeriet med noget helt andet end den oprindelige plan.

Sikringsstyrken på vagt ved Skovshoved 1914

Det væbnede neutralitetsforsvar

Forsvarsspørgsmålet var et af de mest brændende spørgsmål i dansk politik i årtierne op til 1. verdenskrig. Danmark var en småstat i stormagten Tysklands skygge. Skulle man indrette et stærkt forsvar til eksistenskamp mod tyskerne? Eller tværtimod søge tilpasning til Tyskland? Eller kunne man finde en balancegang mellem stormagterne midt imellem?

Indkaldte værnepligtige til Sikringsstyrken

Sikringsstyrkens dislokation

En oversigt over den danske hærs dislokation (geografiske opholdssted) i sikringsperioden 1914-1919, som viser, hvordan hæren blev fordelt rundt om i landet. Oversigten er en hjælp til militærhistorisk interesserede og til slægtsforskere, som vil vide, hvor for eksempel deres morfar var udstationeret i de mange år, han var soldat under sikringsperioden.

Militært område. Adgang forbudt!

Tunestillingens skyttegrave er stort set væk i dag. Under 1. Verdenskrig kunne man heller ikke gå på opdagelse i dem. Der var adgang forbudt for uvedkommende, og hele stillingen blev patruljeret for at holde potentielle spioner væk. Efter krigen fik de lokale derimod lejlighed til at komme ind på militært område og affotografere skyttegravene, inden de i vinteren 1918-19 blev dækket til.

Rester af Tunestillingen ses i landskabet

Rester af Tunestillingen i landskabet

Over en strækning på 22 kilometer fra Roskilde Fjord til Køge Bugt blev der 1915-18 gravet ca. 40.000 meter skyttegrav. Danmarkshistoriens største militære anlæg er stort set væk i dag, men enkelte steder er der i landskabet stadig spor efter Tunestillingens skyttegrave og mandskabsrum.

75 mm 30/l hurtigtskydende stålkanon M.1916 - ballonkanon

Mosede Batteris 75mm kanoner

Efter tyskernes luftangreb mod England i 1915 gik den danske hær gang med at udvikle luftskyts. I maj 1916 blev de første 75mm kanoner udviklet som luftskyts opstillet på Mosede Batteri.

Bløddyr i hæren?

”I kunne have rigtig godt af at komme i en forbitret kamp med de tyske pikkelhuer, så kunne der antagelig blive pillet nogle af de værste bløddyr ud!”

E13-affæren. Tysk angreb på britisk ubåd strandet ved Saltholm

Som neutral måtte Danmark ikke tillade de krigsførende at operere på dansk søterritorium, og fremmede soldater skulle interneres, hvis de opholdt sig på dansk territorium. Begge punkter blev udfordret under affæren med den britiske ubåd E13 i august 1915.