Mosede Batteris 75mm kanoner

Baggrunden

Da tyske luftskibe i januar 1915 indledte de første luftangreb mod England, satte det skub i udviklingen af et dansk luftforsvar. Den tyske hær havde allerede i 1909 anskaffet de første luftskibe, og hæren havde siden 1911 undersøgt mulighederne for luftskyts. Men først nu blev undersøgelserne omsat i anskaffelser. I første omgang satsede man på at anvende Madsen rekylgeværer og de udenlandske Maxim-maskingeværer, samt at ombygge 38 af kystforternes hurtigtskydende 47 mm kanoner. Men i anden omgang iværksatte man ombygninger af den nyligt udviklede 75 mm kystforsvarskanon model 1914. Det blev til luftskytskanon model 1916, og i april måned 1916 gav krigsministeriet tilladelse til at producere 10 kanoner af typen.

Forskellen på model 1914 og model 1916

Da luftskytskanonen skulle kunne vippes længere bagover for at beskyde luftmål, var det nødvendigt både at ændre den store stålsokkel, der holdt kanonen, og det store stålskjold, der skulle yde betjeningsmandskabet beskyttelse. Desuden blev der lavet en hjælpefrembringer til indsættelse af projektiler, der nu skulle skubbes op i løbet, ligesom sigtemidlerne og retningsapparater skulle justeres. Selve kanonløbet og affyringsmekanismen var den samme. Men ændringerne gjorde, at mens kanonen som m.1914 i kystforsvarsudgave 'kun' vejede ca. 2,2 tons, vejede m.1916 i luftforsvarsudgave over 3 tons.

Opstillingen af kanoner ved Mosede Batteri

I forbindelse med udviklingsarbejdet i 1915 og de første måneder af 1916 havde Hærens Tekniske Korps gjort to luftskytskanoner stort set klar, og i første omgang bestemte artillerikommandoen, at de skulle opstilles ved et flankeringsværk nordøst for selve Mosede Batteri. Men da man allerede på selve Mosede Batteri havde støbt betonbriske, hvorpå kanonerne kunne monteres, besluttede artillerikommandoen d. 11. maj 1916, at de i første omgang skulle opstilles på Mosede Batteri, så de ikke "skulle henligge til ingen nytte på Tøjhuset". Samtidig blev to kystforsvarsmodeller af kanonen på tilsvarende vis dirigeret til Mosede Batteri, fordi de her kunne monteres umiddelbart. 

Man kan umiddelbart undre sig over, at der allerede var støbt betonbriske til kanonerne, inden luftskytskanonerne var udviklet. Pladserne har oprindelig været tiltænkt m.1914 kanoner, som skulle sikre fortet mod at blive overrumplet af en fjende, der angreb foret bagfra.  At standpladserne ikke var skræddersyet til den nye luftskytsmodel m.1916 viste sig ved monteringen. Man havde ikke plads nok til at bevæge kanonerne frit, så derfor blev der allerede i juni 1916 givet ordre til at hugge noget af briskene.

Udflytning

Kanonerne fik ikke lov at stå sammen på Mosede Batteri særlig længe. I november 1916 var der ifølge kilderne støbt briske til at modtage to kanoner på Søndre Strandbatteri. Det blev dog først i marts 1917, at man flyttede den ene luftskytskanon og den ene kystforsvarskanon til batteriet. Præcis hvilke af kanonerne, der blev flyttet er lidt uklart. I ugerapporterne står der, at den nordvestre kystforsvarskanon blev flyttet d. 8. marts, og den sydvestlige luftværnskanon blev flyttet d. 22. marts 1917. Men i indberetningen fra d. 22. marts står der, at de to tilbageblevne kanoner på Mosede Batteri var monteret på henholdsvis den nordvestlige og sydvestlige briske. Man har næppe flyttet de tonstunge kanoner rundt unødigt. Der blev taget et luftfoto af Mosede Batteri d. 11. maj 1917, men det er ikke muligt klart at se kanonerne. Umiddelbart fremstår de vestlige briske klarere end de østlige, så man kunne formode, at kanonerne har stået på de østlige.

Efter krigen

Efter krigen blev de to udflyttede kanoner flyttet tilbage til Mosede Batteri. I forbindelse med en øvelse i 1923 blev det vurderet, at man i 1916 ikke havde hugget nok af frontmuren foran luftskytskanonerne. Det var svært for betjeningsmandskabet at komme til, og der blev derfor anmodet om en yderligere tilhugning. På fotos af fortet, der angiveligt er fra 1938, står kanonerne der stadig, men de er ikke længere at finde på billeder efter besættelsestiden. I 2017 modtog museet to eksemplarer af M.1916, der nu er opstillet på fortet.

Skrevet af Hans Henrik Appel