Husmødre og husmoderforeninger
Umiddelbart tænker man måske ikke, at krig og husmoderforeninger har meget med hinanden at gøre – men det ville være en fejl. Krigen og varemanglen betød forøget opmærksomhed på husmødrene og deres opgave med at få ressourcerne til at række.
Maden skal række
Første Verdenskrig fik også konsekvenser for de neutrale lande, og særligt kvinderne i hjemmet fik varemangel, rationeringer og stigende priser at mærke, når de handlede. I løbet af krigen var der mange forskellige tiltag målrettet husmødrene. Der blev bl.a. udgivet sparekogebøger og arrangeret foredrag. Der var også hjælp at hente i tidens aviser og dagblade – f.eks. kunne man i Roskilde Stiftstidende i september 1917 læse, hvordan man fik stearinlys til at brænde længere.
Husmødrenes samfundsøkonomiske betydning
Krigen betød også, at det blev en statslig interesse, at husmødrene var effektive og dygtige. Det satte nationaløkonom Jens Warming fokus på, da han i 1916 opfordrede husmødrene til at organisere sig i artiklen ”Bør der oprettes en Husmoderforening”:
Der findes i Danmark 650,000 Husholdninger, og i de fleste af disse findes en Husmoder. Disse Kvinder disponerer antageligt aarlig over ca. 800 Mill. Kr. ved at indkøbe og anvende Fødevarer, Klæder, Brændsel m.m. […] Det er derfor af meget stor økonomisk Betydning, at Husmødrene modtager den bedst mulige Vejledning til deres Husførelse. Blot man kan vise dem Veje til at spare 1 pCt., betyder det 8 Mill. Kr., alene for vort lille Land.
Warming udtalte året efter i avisen Nationaltidende, at landets husmødre ”bør se deres Gerning som et Led i det store Samfundsmaskineri” – husmødrenes opgave var ikke deres alene, men en del af en større samfundsopgave.
De første husmoderforeninger
I 1908 blev den første husholdningsforening, Malt Herreds Husholdningsforening, stiftet, men først under og lige efter krigen tog organiseringen fart. Den første husmoderforening blev dannet i hovedstaden i 1917 under navnet Københavns Husmoderforening. Stiftelsen skete på Thit Jensens initiativ, dels som et modsvar på de socialdemokratiske fagforeninger, Københavns Tjenestepigeforening fra 1899 og Husassistenternes Fagforbund fra 1915. Husmoderforeningen var fra start nærmest en arbejdsgiverforening, men da den første formand, Gudrun Rørdam-Faber, efter et par måneder blev syg, overtog Carla Meyer formandsposten, og hun var med til at ændre foreningens formål til i stedet at fokusere på at fremme viden om hjemmet og det huslige arbejde.
Et landsdækkende netværk
Carla Meyer havde fra start store ambitioner for husmødrenes organisering og deltog i 1919 i landsmødet for det norske husmoderforbund, Hjemmenes Vel. Med inspiration herfra indbød Københavns Husmoderforening i maj 1920 til stiftelsen af De Danske Husmoderforeninger (DDH), der blev dannet den 15. maj 1920 med mottoet ”Enighed gør stærk.” Herefter fulgte stiftelsen af en lang række lokale husmoderforeninger, så der i 1930 var 50 foreninger med op mod 11000 medlemmer.
Det var dog ikke muligt at opnå enighed mellem land og by, og i 1921 tog Magdalene Lauridsen, Rebekka la Cour Madsen og Andrea Lindkvist initiativ til dannelsen af De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH) for husmødrene på landet.
Husmoderforeningernes opgave
De Danske Husmoderforeningers formål var at ”arbejde for Hjemmenes Interesser, praktisk, økonomisk, samfundsmæssigt og ethisk.” Det handlede i høj grad om dygtiggørelse og oplysning, og dette skete gennem bl.a. foredrag, udstillinger, møder og demonstrationer af madlavning, både lokalt og nationalt. I efteråret 1918 hjalp Københavns Husmoderforening også til, da den spanske syge, brød ud i Europa i slutningen af Første Verdenskrig.
Når krig og organisering hænger sammen
Anden Verdenskrig ledte til yderligere organisering med bl.a. oprettelsen af Danske Husmødres Forbrugerråd i 1947, der i dag er kendt som Forbrugerrådet Tænk. Forbrugerrådet blev dannet efter en demonstration i 1947, hvor husmødrene foran Christiansborg demonstrerede mod den langsomme afskaffelse af krigstidens rationeringer.
Udvalgt litteratur
- Helle Juhl: Husmødre. Historie fra landets største arbejdsplads. København 2012.
- Ingeborg Richter: De danske husmoderforeninger gennem 25 aar, 1920-1945. Esbjerg 1945.
- Lisbeth Haastrup: ”Carla Meyer”. Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Skrevet af Marie Beukel Bak