Magdalene Lauridsen

Med den voksende industrialisering og urbanisering i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fik mænd i højere grad arbejde udenfor hjemmet, og kvinderne kom i højere grad til at stå alene med husholdning og madlavning. Samtidig blev der fra samfundets side stillet krav om, at de unge kvinder kunne stå for en husholdning og tilberede et billigt og nærende måltid. Det var i denne periode, at de første husholdningsskoler så dagens lys. Magdalene Lauridsen var en aktiv husholdnings- og kvindesagsforkæmper, der grundlagde Danmarks første husholdningsskole, og under 1. Verdenskrig indtrådte hun i Den Overordentlige Kommission og fik stor indflydelse på danske kvinders liv.

Baggrund - før krigen

Inspireret af et ophold på Sorø Højskole oprettede Magdalene Lauridsen Danmarks første husholdningsskole i 1895 sammen med højskolens kokkepige Eline Eriksen. Skolen startede i små lokaler i gaden Rolighed i Sorø. I 1899 stiftede hun bekendtskab med den engelske husholdningsundervisning, der omfattede vandrekurser, hvor undervisningen foregik ved, at lærerinderne rejste rundt med deres køkkenudstyr. Denne undervisningsmetode introducerede hun i Danmark. Det blev hurtigt en succes, og der opstod mangel på husholdningslærerinder. Da organiseringen og uddannelsen af nye husholdningslærerinder ikke kunne lade sig gøre på Sorø Husholdningsskole, oprettede hun i 1902 Ankerhus Husholdningsseminarium. Skolen blev efterfølgende udbygget med en gårdmandshave, hvor undervisningen i havebrug foregik, og en trelænget gård, der fungerede som landhusholdningsskole. Gennem foredrag og kogebøger lagde hun stor vægt på at udbrede kendskabet til dyrkningen og anvendelsen af frugt og grøntsager i husholdningen, og i sin undervisning fokuserede hun på, at de uddannede lærerinder skulle kende til forholdene i landhusholdningerne.

Den udenlandske diskussion om ”kvindelig værnepligt” fik Magdalene Lauridsen til at foreslå en sådan ”værnepligt” som betingelse for kvinders indgåelse i ægteskabet. Pligten indebar en udførlig uddannelse i husgerning, barne- og sygepleje. Forslaget blev debatteret og forelagt Rigsdagen, men blev aldrig vedtaget. Forlaget skabte røre blandt kvindesagsforkæmperne. Lauridsen havde siden 1890’erne været medlem af Dansk Kvindesamfund, men da hun frem for alt fokuserede på kvindens plads i hjemmet, medførte det et opgør med Dansk Kvindesamfund, der i højere grad fokuserede på en decideret kvindefrigørelse.

Baggrund - senere

Under 1. Verdenskrig udgav Lauridsen en dyrtidsbog i samarbejde med margarinefabrikken Alfa i Vejen. I bogen giver hun anvisninger til en økonomisk husførelse i en dyrtid efter tre forskellige indkomstgrupper. Det var ifølge Lauridsen muligt at føre en økonomisk husholdning uanset hvilken økonomisk indkomst, man havde. Foruden opskrifter på forskellige spareretter byder bogen på en dansk oversættelse af de ”ti krigsbud”, der var en række opfordringer til befolkningen i Tyskland. Som det fremgår af flere af buddene, opfordrede de til mådehold og sparsommelighed på det ernæringsmæssige område:

• ”Spis ikke mere end det er nødvendigt. Undgaa overflødige Maaltider. Du vil da holde Dig frisk og sund.”
• ”Hold Brødet helligt og anvend hver lille Bid Brød til Menneskeføde. Af tørre Brødrester faar man velsmagende Suppe.”
• ”Kog altid kartoflerne med Skrællen paa. Derved sparer du 20%.”

Derudover indeholdt bogen en række gode, korte spareråd:

• ”Brug Landets egne Produkter” 
• "Benyt altid, hvad der er billigst i Øjeblikket!”
• ”Nøjsomhed giver Tilfredshed og gør glad”
• ”Flæsk steger sig selv”
• ”Lidt Kød, mange Kartofler.”

Krigstilstanden medførte desuden handelsblokader og ubådskrig, hvilket i høj grad påvirkede Danmark, der dengang var afhængig af samhandel med de krigsførende lande. For at afbøde de medfølgende prisstigninger og varemangel oprettede Indenrigsministeriet Den Overordentlige Kommission af 8. august 1914. Kommissionen skulle blandt andet sikre fordelingen af fødevarer og regulere priserne i henhold til Augustloven af 1914. I 1916 indtrådte Magdalene Lauridsen som medlem af kommissionen sammen med to andre kvinder – skolekøkkeninspektøren Karen Blicher og Anna Jensen, der var medlem af Københavns Borgerrepræsentation. I kommissionen var hun fortaler for flere råvarer til husholdningerne, så forarbejdningen foregik i hjemmene frem for på fabrikkerne. Med sin opvækst på landet var hun velkendt med landbosamfundets selvforsyning. Hun forsøgte at varetage husmødrenes interesse og selvforsyning, hvilket ofte bragte hende i konflikt med industriens interesser.

Som hun skrev i 1920, hindrede man husmødrene i at ”koge deres marmelade, bage deres kager, lave deres pålæg, støbe deres lys, som det passede dem,” og derfor blev ”industrien støttet på forbrugernes bekostning.” Ifølge Lauridsen var de husøkonomiske interesser svagt repræsenteret og derfor måtte husmødrene have deres egen organisation for at blive hørt. I 1920 tog hun derfor initiativ til et forslag om oprettelsen af et husholdningsministerium, der skulle varetage husmødrenes interesser. Forslaget mødte heftig debat i pressen og blev aldrig gennemført. Lauridsen fortsatte med at blande sig i samfundsdebatten og argumenterede blandt andet for oprettelsen af husholdningsforeninger på landet og kvindelige præster samt betydningen af huslig uddannelse. Fra 1927 blev hun Undervisningsministeriets ansvarlige for husgerningsundervisningen i ungdoms- og aftenskolerne, og i 1930’erne blev undervisningen på Ankerhus udvidet til også at omfatte kurser til uddannelse af skolekøkkenlærerinder. I 1938 blev hun medlem af Statsministeriets Husholdningskommission. Kommissionsarbejdet medførte, at husholdningsskolernes position blev lovfæstet, og husgerningsundervisningen blev obligatorisk i folkeskolen. Det var mange af de områder, som Lauridsen havde kæmpet for 40 år forinden, og derfor kan hun betragtes som en frontløber for husholdnings- og kvindesagen i Danmark.

Udvalgt litteratur

• Folmer Dam (red.): Magdalene Lauridsens liv og virke. Ankerhus, 1973.
• Magdalene Lauridsen: Alfa’s Dyrtidsbog. Udgivet af Margarinefabrikken Alfa, Vejen 1916
• Gustav Nedergaard: Magdalene fra Ankerhus: historien om Magdalene Lauridsen. København 1997