Jens Warming
9. december 1873 - 8. september 1939
Økonom og kontorchef ved Det Statistiske Departement
Jens Warming var under 1. Verdenskrig en af de centrale embedsmænd, der var med til at udforme reguleringspolitikken.
Fra 1904 til 1919 var han kontorchef ved Det Statistiske Departement (i dag Danmarks Statistik), som hørte under Indenrigsministeriet. Ved siden af arbejdet i departementet havde han bijob som docent ved Københavns Universitet, hvor han underviste i faget statistik. I 1919 blev han udnævnt professor i statistik og forlod Det Statistiske Departement.
Under krigen gjorde han i foredrag, bøger og artikler sig til talsmand for mange af de socialpolitiske tiltag, der blev introduceret, ved at argumentere for deres økonomiske og sociale berettigelse. Af person var Warming kristen, afholdsmand, nøjsom og nærmest asket. Han afholdt sig fra gullaschtidens fester i det københavnske borgerskab og brød sig ikke om, hvad der er "uægte eller overdrevent". Hans sociale indignation ses f.eks. i foredraget "Bolignøden", som han holdt i oktober 1916. Kort efter blev Boligkommissionen af 1916 nedsat med Warming som formand.
Udover lærebøger som f.eks. Haandbog i Danmarks Statistik fra 1913 skrev Warming økonomiske analyser og anbefalinger af tidens socialpolitiske spørgsmål. Venstrepolitikeren Th. Madsen-Mygdal, som senere blev statsminister, var en af de hårdeste kritikere af den statslige reguleringspolitik, som Ove Rode og Indenrigsministeriet stod i spidsen for. I artiklen "Det danske Landbrug under Krigen" fra august 1918 forsvarede Warming regeringens politik overfor landbruget og forsøgte at tilbagevise Madsen-Mygdals kritik af regeringens økonomiske politik.
Warming selv havde før krigen været medlem af Socialdemokratiet, men forlod partiet og var 1913-20 formand for Uafhængig Vælgerforening. 1917-20 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation valgt på en kristen liste.
Et evt. forbud mod alkohol var et af tidens store spørgsmål, og mere end hver 4. dansker skrev under på et ønske om forbud mod produktion og salg af alkohol. Warming var en af de toneangivende i afholdsbevægelsen, der prægede debatten med bogen Forbud mod Alkohol, som blev udgivet i 1916 og genudgivet i 1918 og 1920.
Oprettelsen af husmoderforeninger i Danmark fik Warming også indflydelse på. I oktober 1916 udgav han den lille bog En Husmoderforening, hvori han argumenterede for det fornuftige i oprettelse af husmoderforeninger og gav en række gode råd og anbefalinger til, hvordan arbejdet kunne gribes an.
Den økonomiske årsag til Warmings interesse for husmodergerningen var, at hvis de danske husmødre kunne spare blot 1 %, ville det samlet set blive 8 mio. kroner. Han ønskede derfor, at husgerningen blev rationaliseret på et videnskabeligt grundlag, så husmødrene bedre kunne forvalte de 800 mio. kroner om året. Det skulle ske gennem et medlemsblad med oplysende artikler og en brevkasse samt gennem kurser afholdt af specialister og af erfarne husmødre ansat i foreningen som konsulenter.
Året efter blev den første husmoderforening i Danmark oprettet under navnet Københavns Husmoderforening med forfatteren Thit Jensen som første formand.
Baggrund - før krigen
Han blev cand.polit. i 1901, og i 1904 blev han kontorchef ved Det Statistiske Departement. Ved siden af kontorarbejdet underviste han på Landbohøjskolen 1902-05 i nationaløkonomi. Fra 1906 til 1919 underviste han på Københavns Universitet i faget statistik.
Baggrund - senere
Fra 1919 til hans død i 1939 var han professor i statistik ved Københavns Universitet. Under den økonomiske krise i 1930'erne var Warming en af de centrale økonomer, der udformede regeringens krisepolitik og Socialreformen af 1933.I samtiden blev Warming betragtet som en underlig og kedelig statistiker, men efter Warmings død har han fået anerkendelse som keynesiansk forerunner og en af de største danske økonomer.
