Gullasch - og andre blandede historier

Man talte om, at 1. verdenskrig var en "gullaschtid". Gullasch blev betegnelsen for alt, der havde med nyrigdom at gøre. Gullaschbiler, gullaschpelse, gullaschhus. Men det blev også brugt som klummeoverskrift i aviser for blandede historier.

Tysk karikaturkort i anledning af sommertidens indførelse 1916

Sommertid blev indført i 1916

1. Verdenskrig blev en opslidningskrig, hvor staterne strammede grebet om samfundets ressourcer. I 1916 besluttede den tyske regering at indføre sommertid for at mindske energiforbruget i det civile samfund, så der blev frigivet energi til militæret. Skulle det neutrale Danmark følge efter og også indføre sommertid?

Forfatter Svend Borberg ved mikrofonen i Berlingske Telefonavis, som blev lanceret 31. juli 1914

"Breaking News" - opfindelsen af telefonavisen 1914

Nyhedstørsten ved krigens udbrud i 1914 var uudslukkelig. Med opfindelsen af telefonavisen udviklede Berlingske Tidende og Politiken en ny form for nyhedsformidling - direkte ind i befolkningens stuer.

En gullaschtid

Navnlig i verdenskrigens første år talte man om, at man levede i en "gullasch-tid". En tid, hvor mange jagtede den hurtige fortjeneste på krigskonjunkturerne, ofte med tvivlsomme metoder. Gullaschbaroner blev de kaldt. Også selvom deres rigdom og succes ikke hang sammen med gullacshproduktion.

Engelske og tyske soldater ”fraterniserer” med fjenden - fejrer jul sammen - den 25. december 1914 ved Ploegsteert, Belgien

Julefreden 1914

Den 24. december 1914 havde 1. Verdenskrig raset i knap fem måneder. Hårde kampe havde kostet hundredtusindvis af liv, men i juledagene holdt soldaterne mange steder langs Vestfronten pludselig op med at kæmpe. De mødtes i stedet i ingenmandsland, sang julesalmer, spillede fodbold og udvekslede julegaver.

Mikkel Hindhedes kostpyramide

Den danske læge Mikkel Hindhede var i 1907 ophavsmand til kostpyramiden og var næsten 70 år forud for den svenske kostpyramide, der satte standarden for den danske udgave af kostpyramiden i 1970’erne. Den svenske kogebogsforfatter Anna-Britt Agnsäter lancerede en kostpyramide i Sverige i 1974 og meget tyder på, at Agnsäter var påvirket af Hindhedes pyramide. Den kostpyramide, som de fleste danskere kender, blev lanceret af FDB i 1976 og ændret i 2011.

Køderstatningsprodukter

1. Verdenskrigs handelsblokader og kamp om ressourcer var med til at sende ernæringsvidenskaben i en mere moderne retning. Manglen på fødevarer kombineret med samtidens tro på protein som nøglen til en sund kost sendte mange nye køderstatningsprodukter på markedet under krigen.

Reklameplakat for Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning

Arbejderkul og agenter

Ved krigens udbrud var Danmark totalt afhængig af britiske kulforsyninger. Men i 1916 lykkedes det arbejderbevægelsen at skaffe kul fra Tyskland takket være den russiske eksil-socialist, dr. Helphand, der havde bosat sig i København og fungerede som tysk agent.

Plakatsøjler

I 1915 og 1916 rasede de københavnske medier over nye, moderne plakatsøjler, der blev sat op rundt omkring i byen. Kampagnen havde en anti-tysk undertone, og fik først vind i sejlene, da det kom frem, at det var den mystiske Dr. Helphand, der havde sat penge i foretagendet.

Fra lageret af spiselige svampe på en tysk konservesfabrik

Gullasch-eventyret

Fødevarer, der kunne nå frem til soldaterne ved fronten uden at blive fordærvet undervejs, var i høj kurs. Gullasch og bouillonterninger var stærkt efterspurgt. I Danmark steg produktionen eksplosivt fra krigens start frem til 1916, hvor øgede krav til produktionen og mangel på varer, fik produktionen til at tage af.

Krigen på film

Filmmediet var kun lige slået igennem i begyndelsen af 1900-tallet men blev hurtigt populært. Optagelser af soldater på vej mod fronten fandt hurtigt vej til de "uge-revyer" med nyheder og kuriositeter, der blev vist i biografer og teatre, og i 1916 bliver de første egentlige krigsfilm lavet for at sikre befolkningens opbakning til krigen.