Kvindernes indtog i Den Overordentlige Kommission

Den Overordentlige Kommission

For at imødekomme frygten for forsyningssikkerheden blev Den overordentlige Kommission af 8. August 1914 (også kaldet Prisreguleringskommissionen) dannet allerede den 8. august 1914. Kommissionen skulle være med til at sikre handel og priser – og derigennem sikre Danmarks forsyning og en fair fordeling af fødevarer og andre centrale forsyninger som kul og gødning. Det skete gennem reguleringer og forbud og fra januar 1917 også rationeringer. I første omgang gjaldt rationeringerne sukker, men inden krigen var slut, var der rationeringer på en række fødevarer såsom smør, brød og kaffe.

I Den Overordentlige Kommission sad der 12 mandlige medlemmer med forskellige baggrunde – de repræsenterede bl.a. landbrug, industri og arbejderbevægelsen. Men kvinder var der ingen af i kommissionen.

Krav om kvinder

Manglen på kvinder i kommissionen ledte i løbet af krigen til et pres fra bl.a. Dansk Kvindesamfund. På dets fællesmøde den 16. juni 1916 udtalte Ulrikke Mathiesen, at ”naar vi har krævet Ret for os og vore Børn, har man Gang paa Gang slynget os i Møde: ”Bliv hjemme og pas din Gryde”, men nu, der skal tages Bestemmelse om, at faa Mad i Gryden, kan Mænd saa udmærket tage Bestemmelse alene.” Argumentet var, at husmødre virkelig fik dyrtiden og varemanglen at mærke, og derfor burde de altså være repræsenteret i kommissionen.

Allerede i februar 1915 blev artiklen ”Hvorfor sidder der ingen Kvinder i Prisreguleringskommissionen?” trykt i Detailhandlerbladet. Her krævede butiksejerne, at der også skulle være kvinder med i kommissionen, som kunne repræsentere hjemmene og de private forbrugere.  Allerhelst skulle der sidde tre kvinder i kommissionen, der repræsenterede hjem med månedsindtægter på hhv. 100, 200 og 300 kr.

Kvindernes indtog i kommissionen

Resultatet blev, at tre kvinder blev optaget i Den Overordentlige Kommission i november 1916. Forstander på Ankerhus Husholdningsseminarium Magdalene Lauridsen, skoleinspektør Karen Blicher, og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Anna Jensen skulle repræsentere forskellige kvindegrupper. Lauridsen som repræsentant for husmødrene på landet, Jensen for husmødrene i byerne, mens Blicher repræsenterede uddannelsernes interesser.

Husmoderviden

I forbindelse med kvindernes optagelse i kommissionen skrev Politiken den 3. november 1916:

"Vore Husmødre har længe ment, at Prisreguleringskommissionen, det af Krigen skabte Ministerium for Mad og Klæder, var noget ensidigt sammensat. Kunne man have fuld tillid til, at de tolv vise mandfolk, der sad og behandlede det ene madspørgsmål efter det andet, var tilstrækkeligt sagkyndige i husholdning? Vi er temmelig overbevist om, at mange husmødre har besvaret dette Spørgsmål benægtende."

De tre optagne kvinder blev omtalt som ”praktiske og dygtige Husmødre,” der kunne bringe konkrete erfaringer og viden ind i forhandlingerne om rationeringer og maksimalpriser.

Den Overordentlige Kommission bestod af et konstant stigende antal råd og udvalg, og i 1917 blev Husholdningsudvalget nedsat. Det skulle beskæftige sig med spørgsmål vedrørende madlavning, husholdning og hjemmets økonomi. Dette udvalg fik et flertal af kvinder og en kvindelig formand, nemlig fabriksinspektøren Julie Arenholt.

Et eksempel på den praktiske husmoderviden sås i en brevudveksling mellem kommissionens underudvalg. I et brev fra Husholdningskommissionen mindede formand Julie Arenholt om, at det var svært at økonomisere med nybagt brød – det var simpelthen for svært at holde igen med det lune nybagte brød, så derfor var det smartere at bruge daggammelt brød – det holdt længere. Et andet eksempel var ønsket om at få rationeringerne fordelt, så der var ekstra mel i december til julebagningen.

I kamp mod industrien

Udover arbejdet i selve kommissionen holdt Karen Blicher og Magdalene Lauridsen også flere foredrag og kommenterede udviklingen i pressen.  Særligt Lauridsen var ofte i medierne med sin kritik af bl.a. industrien, der kunne indkøbe råvarer til bedre priser end husmødrene. I sine erindringer om arbejdet i kommissionen skrev Magdalene Lauridsen derom:

"Og det, at man hindrede Husmødrene i at koge deres Marmelade, bage deres Kager, lave deres Paalæg, støbe deres Lys, spinde deres Uld, som det passede dem bedst, gjorde, at Industrien blev støttet paa Forbrugernes Bekostning."

Husmødrenes organisering

Krigen og dens mange udfordringer for hjemmene ledte også til opfordringer om, at husmødrene i højre grad burde organisere sig, så de kunne få mere indflydelse. Magdalene Lauridsen blev med sine erfaringer i kommissionen også overbevist om vigtigheden af at organisere og positionere sig, og hun kom til at kæmpe for både husholdningsforeninger på landet og et husholdningsministerium – kun det første lykkedes.

Udvalgt litteratur

• Folmer Dam: Magdalene Lauridsens liv og virke. Ankerhus 1973.
• Bror Gloerfelt-Tarp: Den overordentlige Kommission af 8. August 1914. Salmonsens Konversationsleksikon. 2. udgave 1924.
• Kvindernes Optagelse i Prisreguleringskommissionen. Kvinden og Samfundet. 15. juli 1916.

Skrevet af Marie Beukel Bak