Rum 7 - Tunestillingen

Et forsvarsværk under stadig udvikling

På en 5x2 meter stor terrænmodel i corian kan du spole gennem Tunestillingens historie. Der blev næsten konstant arbejdet på fra november 1915 til krigens slutning 3 år senere. Nye erfaringer fra Den Store Krig, nye strategiske overvejelser, nye mandskabsmæssige og materielle rammer førte til nye eller ændrede planer. På modellen kan du dreje dig igennem de forskellige faser. Og derefter kan du ved at trykke på modellens touchpunkter få udfoldet historierne om stillingens forskellige elementer.

Genstande fra Tunestillingen

I rummet kan du se originale genstande fra Tunestillingen. Udgravede skyttegravsplanker, drænrør, patronhylstre og pigtrådsrester - og skiltet fra flankeringshulen "Højmarkshulen". Du kan se observationskikkerten fra fortet og to rundhorisonter, der viser omgivelserne rundt om fortet.

"Kommandorum"

Selvom rummet er bygget og fungerede som belægningsstue for halvdelen af det menige mandskab, er det indrettet som 'kommandorum'. I den ene del af rummet står den store model. I den anden er optryk af samtidige kort hængt op på væggene, som de var det i et 'rigtigt' kommandorum. På krigskortene over de forskellige frontzoner blev der langs siden trykt flag fra de krigsførende magter. Man kunne så klippe dem ud og med knappenåle flytte dem rundt på kortet, og på den måde hele tiden have et overblik over krigens gang. Kortene på den ene væg giver et overblik over "Den Store Krig" med fokus på Øst- og Vestfronten.

Det militære problem

Udover at fortælle om krigens gang, fortæller kortene også om det militære problem, der førte til anlæggelse af Tunestillingen. Avisforsider og kort på det store skrivebord fortæller historien om bombardementet af den belgiske by Antwerpen i oktober 1914. Denne begivenhed fik alle til at erkende, at Københavns befæstning ikke ville kunne holde længe over for et angreb med moderne kanoner.

På den ene væg kan man se et kort, som overkommandoen fik udarbejdet umiddelbart bagefter. Det viser, hvorfra de forskellige tyske kanoner ville kunne ramme henholdsvis den indre by inden for søerne og den ydre by. Samtidig er Københavns befæstning indtegnet og rækkevidden for fæstningens skyts opgivet. Konklusionen var, at så længe befæstningen holdt stand, ville de tyske kanoner kun få steder fra kunne ramme den indre by. Men de langtrækkende tyske kanoner ville overalt kunne nå den ydre by fra områder, som befæstningens kanoner ikke kunne dække.

Det sønderjyske problem

Kortvæggen sætter også fokus på det største strategiske problem for Danmark under krigen - Sønderjylland. Danmark havde mistet Sønderjylland i 1864, og der herskede et stærkt og udbredt ønske om at få landsdelen igen. Det var man klar over i Tyskland, og derfor frygtede tyskerne, at Danmark blot ventede på, at Tyskland stod i en presset situation, før landet ville tilslutte sig tyskernes fjender. Der var derfor gode tyske argumenter for at slå til imod Danmark, mens Tyskland stadig var i en gunstig situation.