
Altid gratis entré for børn
På Mosede Fort er der rig mulighed for at få sved på panden og græs på knæene i det naturskønne område. I de stemningsfulde kasematter under jorden er nysgerrige pilfingre velkomne til at gå på opdagelse og blive klogere på historien - og så er det tilmed gratis for børn og unge under 18 år at besøge museet.