Krigsudbruddet 1914
Dobbeltmordet i Sarajevo
Den bosniske serber Gavrilo Princip myrder den østrig-ungarnske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru.
Det østrig-ungarnske ultimatum
Den østrig-ungarnske regering sender den serbiske regering et ultimatum. Al anti-østrigsk propaganda skal forbydes, alle anti-østrigske embedsmænd skal afskediges og østrigsk politi skal være med til at håndhæve det. Serberne er parate til at gå ind på de to første krav, men ikke det sidste.
Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig
Østrig-Ungarn har sikret sig tysk støtte, i tilfælde af at Rusland vil hjælpe Serbien. Med denne støtte vælger Østrig-Ungarn at erklære Serbien krig. Rusland begynder at mobilisere sin hær.
Tyskland kræver, at Rusland indstiller mobilisering
Rusland bedyrer, at mobiliseringen alene er rettet mod Østrig-Ungarn. Men den tyske krigsplanlægning går ud på, at man i tilfælde af krig skal kunne nå at besejre Frankrig, inden Rusland har fået mobiliseret hele sin hær.
Tyskland erklærer Rusland krig
Den fortsatte russiske mobilisering får tyskerne til at erklære krig. Samme dag udsender Danmark og Italien erklæringer om deres neutralitet. Tyskland indgår hemmelig alliance med Tyrkiet.
Tyskland erklærer Frankrig krig
Den tyske krigserklæring bliver fulgt af en schweizisk neutralitetserklæring. Det neutrale Belgien erklærer, at det ikke vil tillade Tyskland at invadere landet på vej mod Frankrig.
Tyskland invaderer Belgien. Storbritannien erklærer Tyskland krig
Tyske tropper rykker ind i Belgien på vej mod Frankrig. Storbritannien protesterer og henviser til, at den belgiske neutralitet er kontraktmæssigt garanteret. Den tyske kansler svarer, at det blot er et stykke papir. Briterne går på den baggrund ind i krigen. USA erklærer sig neutral.
Tysk forespørgsel til Danmark
Den tyske gensandt i Danmark overbringer den danske regering en forespørgsel, om man vil spærre Storebælt med miner for både britiske og tyske skibe.