Sømine
Søminer var en central del af livet til søs under 1. Verdenskrig - også i de danske farvande.
5. august 1914 besluttede regeringen at spærre Storebælt med søminer og at udlægge søminer i den danske del af Lillebælt og Øresund.
Det fik aldrig afgørende indflydelse på krigen til søs, da briterne ikke havde planer om at trænge ind i Østersøen.
Det fik derimod indflydelse på sejladsen i de danske farvande, hvor især fiskerne i Storebælt blev generet af minespærringerne. Fra den 8. til den 14. august 1914 blev der udlagt 550 miner i Storebælt. Først den 23. november 1918 var sejladsen igen fri.
Derudover rev minerne sig regelmæssigt løs og drev op på stranden. Efter krigen omkom en dansk matros i arbejdet med at rydde minespærringerne.
Den udstillede sømine er udlånt af Søværnet.
