Kontakt
Skoletjeneste - booking
Telefon: 43 40 40 36
E-mail: skoletjeneste@greve.dk
Hvordan navigerer et lille land gennem en international krise? I Neutralitetens Balancegang undersøger eleverne de politiske og samfundsmæssige udfordringer, Danmark stod over for fra 1914-1918.
Klassetrin: STX og HF
Varighed: 120 minutter
Pris: 500 kr.
Der er krig i Europa! Militæret mangler våben, og befolkningen mangler mad.
Hvad gør I? Eleverne bliver stillet over for de dilemmaer, som de danske politikere skulle balancere med fra 1914-1918.
Den danske stat måtte navigere i rørte vande mellem skiftende trusler fra såvel de krigsførende stater som indre revolutionære strømninger.
Farefulde situationer måtte forudses, og det krævede under 1. Verdenskrig, at såvel erhvervslivet som befolkningen blev taget i ed på forhånd. Danmarks neutralitet blev sat på prøve af den store krig og satte spor i den danske velfærdsudvikling.
Eleverne skal diskutere 5 historiske problemstillinger, som perspektiveres til i dag.
”Neutralitetens balancegang” udfolder sig i udstillingen ”På kanten af krig” på Mosede Fort. Den unikke bygning emmer af historie, og udstillingen giver en fortættet oplevelse af både den store og den lille historie om den danske neutralitet.
Hvis I har udvekslingsstuderende på besøg, så book forløbet på engelsk og giv både danske og udenlandske elever en lærerig oplevelse.