Gå til hovedindhold

Krigens Valg – dilemmaspil for 2.-3. klasse

Eleverne går på opdagelse i kasematterne, når de skal spille dilemmaspillet "Krigens Valg" i den interaktive udstilling på Mosede Fort.

Dreng taler i gammeldags telefon
  • Tegnsprog

Indhold

    Praktisk information

    Klassetrin: 2. - 3. klasse

    Varighed: 90 minutter

    Pris: 500 kr.

    Hvordan ville du vælge, hvis familien, pengene og fædrelandet trak i hver sin retning?

    I det interaktive dilemmaspil Krigens Valg går eleverne på opdagelse i Mosede Forts kasematter og møder mennesker fra Danmark 1914-1918. Gennem historiske dilemmaer skal eleverne samarbejde, træffe valg og opleve, hvordan krigen påvirkede hverdagen i et neutralt Danmark.

    Skal soldaten stikke af fra soldatertjeneste for at hjælpe sin familie med høsten? Hvordan får den unge pige på husholdningsskolen maden til at række længst? Eleverne skal sammen træffe nogle svære valg - for familie, formue og fædreland.

    Kom og mærk den glemte historie om, hvordan det var at være et neutralt land i krigens skygge. I kasematterne på Mosede Fort skal I bruge jeres ører, øjne og hænder til at blive klogere på en periode i Danmarkshistorien, som ændrede danskernes liv for altid.

    Det er ikke en forudsætning, at eleverne allerede har arbejdet med 1. Verdenskrig.

    Eleverne kan indgå i en dialog om, hvordan det var at bo i Danmark under 1. Verdenskrig.

    Eleverne kan samarbejde om at opsøge viden om perioden 1914-1918 i udstillingens autentiske rum.

    Eleverne kan tage stilling til fortidens dilemmaer og koble dem til vores egen tid.

    • Del eleverne i grupper med 3-4 elever i hver gruppe.
    • I kan spise jeres frokost i fortets infirmeri-bygning. Det skal reserveres på forhånd.
    Sidst opdateret: 18. august 2026

    Kontakt

    Skoletjeneste - booking