Rum 20 - Fortets køkken

Fra sløjd til madlavning?

I en af de tidligste bygningstegninger af fortet er dette rum betegnet som undervisningsrum til sløjd. Andre tegninger markerer det dog som køkken. I forbindelse med et tilbud på tømrerarbejde til fortet fra maj 1914 kan man se et detaljeret forslag til indretning af køkkenet.

Indretningen omfatter et komfur, hvor det står i dag, samt opstilling af tre store kogekedler til højre for døren. Valget af terrazzogulv tyder også på, at beslutningen om at anvende det til køkken er truffet tidligt. Terrazzoen blev ved en inspektion i 1920 betegnet som "noget medtaget". Der skulle opsættes en støbejernsvask på 58*73 cm, køkkenborde af 52 mm tykke planker med en minimumsbredde 23,5 cm. Der skulle også laves en udleveringslem, så soldaterne kunne afhente maden direkte fra køkkenet.

Beregnet for småt

I november 1916 skrev arméartillerikommandoen til overkommandoen, at køkkenlokalet og udstyret ligesom alt andet på Mosede var beregnet for småt. I lyset af at man planlagde en udvidelse af styrken, var der brug for en udvidet kapacitet. Og i januar 1917 blev det specificeret, at der var brug for et større komfur og større kogekedler. 

Standsmæssige forhold

Det må også have krævet plads at opbevare alt det service, der blev anskaffet til standsmæssigt bespisning af officerer og underofficerer. Listen omfatter bl.a. knive med benskaft, dessertgafler, asietter af fajance, vinkarafler og snapseglas.

Sparehensyn

Med krigens slutning kom man ud for et omvendt problem. Køkkenet og nærmeste betegnet komfuret var overdimensioneret til en lille bemanding. I 1919 anmodede ingeniørdirektionen om at få bevilget et "til forholdene passende komfur på Mosedebatteriet". Der var brug for et mindre, da det store komfur brugte 34 kilo kul om dagen til madlavning for 3 personer, hvilket medførte et kraftigt overforbrug af kul.

Maden

Besætningen på Mosede batteri måtte følge de centralt fastsatte kostplaner. Planerne skulle på den ene side tage hensyn til, at soldaterne ikke måtte fejlernæres, og på den anden side måtte de indrette sig på den stigende mangel og dermed de stigende priser på fødevarer fra 1917 og frem. Trods manglen blev soldaterne dog stadig bevilget to stykker wienerbrød på kongens fødselsdag.

Ugens kost pr. 1. januar 1917

Brødportion:

400 g rugbrød
60 g sigtebrød

Tørkostportion:

60 g fedtstof (½ margarine & krydret svinefedt)
50 g ost
50 g pølse eller ½ dåse leverpostej (50-63 g pr. mand)
20 g kaffe (eller kaffe med tilsætning) eller
2½ g the
25 g sukker
3 g salt

Middagsportion I (fersk oksekød):

325 g fersk oksekød
8 g salt

Middagsportion II (fiskeboller)

250 g fiskeboller
15 g margarine
90 g byggryn eller risgryn
4 g salt

Middagsportion III (blodbudding):

250 g blodbudding
15 g margarine eller smør
15 g sukker
Sødsuppe
60 sagogryn
35 g sukker

Middagsportion IV (saltet flæsk):

250 g saltet flæsk
100 g kogeærter
8 g salt

Middagsportion V (kalvekød):

325 g fersk oksekød eller kalvekød
90 g ris eller byggryn
8 g salt

Middagsportion VI (kødboller)

250 g kødboller eller frikadeller
35 g margarine
90 g byggryn eller risgryn
4 g salt

Middagsportion VII (pølse):

250 g kogt eller let røget wienerpølse
20 g margarine
90 g ris eller byggryn
4 g salt

Middagsportion VIII (røget flæsk):

250 g røget flæsk
Til hver middagsportion kan der anvendes 15 øre (I, VII og VIII) og 10 øre til resten til indkøb af kartofler, grøntsager, mælk o.l.

Armédagsbefalinger