Rum 13 - Baderum

Brusekabiner

Da fortet blev bygget, blev baderummet indrettet med fire brusekabiner og en lang håndvask med otte vandhaner. Vandet kom fra et koldtvandsanlæg, men kort efter fortets ibrugtagning i juni 1916, blev dette påtalt af fortets læge. Ikke nok med at rummet i sig selv var koldt. Uden tilstødende af- og påklædningsrum og med udelukkende koldt, var det uforsvarligt at lade mandskabet bruge faciliteterne. Tit ville det ske i forbindelse med, at de kom overophedede hjem fra øvelser eller arbejde.

Indførelse af varmt vand

På den baggrund blev der i efteråret opsat en varmtvandsbeholder til 850 liter vand og en tilhørende varmtvandskedel. Den skulle kunne sørge for, at det 80 mand store mandskab hver kunne få et styrtebad med 30 liter vand ved 30 graders varme en gang om ugen eller hver 14. dag. Et blandingsapparat forbandt vandet fra varmtvandsbeholderen med det eksisterende koldtvandsanlæg. Der var dog ikke plads til at indrette de af lægen anbefalede af- og påklædningsrum. Toiletbesøg måtte forrettes i latrin- og pissoirbygningen udenfor.

Den spanske syge

Varmtvandsbeholderen blev altså opsat som led i bestræbelserne på at sikre, at fortets mandskab var kampklar og ikke unødigt blev udsat for sygdomsrisici. Navnlig da den verdensomspændende, dødelige influenzaepidemi ”den spanske syge” kom til Danmark i sommeren 1918 var dette en udfordring. Mens skoler blev lukket og teater- og cirkusforestillinger aflyst for at forhindre smitte, blev soldaterne stadig trængt sammen i de militære anlæg. Det blev i den forbindelse indskærpet, at soldaterne hver i sær skulle have deres eget vaskefad.

Fodbold og idræt

For at være kampklar skulle soldaterne ikke kun være raske, men også i god form. Det var svært at motivere soldaterne til stroppeture og hårde fysiske øvelser for at forberede sig på en krig, der tilsyneladende aldrig kom. For at motivere til fysisk træning vandt den militære idræt frem. Der blev etableret konkurrencer i militæridræt, der bl.a. omfattede hindringsløb, håndgranatkast og fægtning, ligesom fodbold vandt frem. Der blev bl.a. etableret en turnering mellem mandskaberne på kystfæstningerne. Også i de krigsførende lande vandt idræt og navnlig fodbold frem som middel til at motivere og træne soldater.

"Den, der blot én Gang har set en Deling modvilligt lunte rundt i et ensformigt 3x3 Minutters Løb i et Tempo uden Gran af Træningsværdi, og saa har set den samme Deling trods Hede og Træthed – endog i hviletiden – styrte rundt efter en Fodbold, dreven dertil af Lyst og Konkurrenceiver og uden Tanke derpaa trænende sig af alle Kræfter, vil have forstaaet Idrætsmomentets Betydning for Uddannelsen [...]

Ikke alene skal nemlig de fra Skyttegravsopholdet tilbagevendte svækkede og slappe tropper igennem Idræt og Lege igen faa Blodet i Cirkulation, lære at hæve Hovedet, rette den af Skyttegravsopholdet krummede Ryg og atter føle sig frie og glade; men saavel Mandskab som Befalingsmænd skal ogsaa ved Træning i Spring- eller Forhindringsgaardene lære hurtigt og behændigt at overvinde de forskelligartede Hindringer, de møder i Skyttegravskrigen, ved Lege og Løbeøvelser optrænes til den Hurtighed og Udholdenhed, der er nødvendig for at præstere de forbavsende lange Spring, der ofte anvendes i Stormangrebne, gennem Kasteøvelser opnaa den ved Haaandgranatkastningen nødvendige Kraft og Sikkerhed, ved Bajonetfægtning og hensynsløse Stormløb mod Skyttekæder (dukker eller levende Maal) lære at kaste sig mod Fjenden, og endelig ved Kombinationer af Forhindringer, Skyttegrave og Maal (levende eller udstoppede) lære at sno sig i en fart, overse en situation og selv i en vanskelig Stilling (f.Eks. under Overskridelse af en Hindring o.l.) bekæmpe pludselig opdukkende Modstandere [...]

Kaptajn Sander i Militært Tidsskrift 1917.