Rum 10 - Krigsfanger i Danmark
I forbindelse med 1. verdenskrig kom der omkring 100.000 krigsfanger til det neutrale Danmark. Nogle som flygtninge, andre i forbindelse med de humanitære operationer, som de neutrale stater iværksatte for at mindske krigens lidelser.
De internerede soldater
Danmark var som neutral stat forpligtet til at internere soldater fra de krigsførende magter, som opholdt sig på dansk territorium. Knap 200 tyskere grundstødte eller nødlandede på dansk territorium i deres skibe, fly eller zeppelinere. Danmark var forpligtet til at internere dem alle til krigens slutning. På den anden side blev 30 briter interneret. Halvdelen af dem var overlevende besætningsmedlemmer fra ubåden E13. De øvrige var havarerede piloter. Også de skulle interneres.
Flygtede krigsfanger
En langt større gruppe udgjordes af de omkring 6.000 krigsfanger i Tyskland, der flygtede og krydsede grænsen til Danmark. Det drejede sig primært om de russiske fanger, som blev sendt til Nordslesvig og anvendt som gratis arbejdskraft i landbruget.
Syge og sårede krigsfanger
Dansk Røde Kors hentede i 1917 i udenlandske krigsfangelejre omkring 4.000 syge og sårede krigsfanger og overførte dem til Danmark. Her blev de behandlet af danske læger og sygeplejersker i to lazaretlejre, som blev bygget til formålet. Det var Haldlejren og Horserødlejren.
Evakuerede krigsfanger
Ved krigens afslutning befandt den største gruppe krigsfanger sig i tyske fangelejre. Tyskland var på sammenbruddets rand, og forplejning til de udenlandske krigsfanger stod selvsagt ikke øverst på prioriteringslisten. Det gjaldt derfor om at evakuere lejrene så hurtigt som muligt.
Med Dansk Røde Kors som organisator transporteredes omkring 90.000 krigsfanger til Danmark.
