Gå til hovedindhold

Nye entrépriser på Greve Museum og Mosede Fort pr. 28. marts 2023

Greve Museums bestyrelse vedtog på bestyrelsesmødet i marts 2023 prisstigninger på Greve Museum og Mosede Fort

22. mar. 2023
Over indgangsporten står der Mosede Batteri
  • Tegnsprog

Indhold

    Museet tilbyder et mangfoldigt udbud af udstillinger og aktiviteter af høj kvalitet, og museet bestræber sig hele tiden på at udvikle nye og bedre tilbud til en bred målgruppe. Kvaliteten af tilbuddene skal afspejles i prissætningen.

    Det kræver et godt økonomisk fundament at drive et museum. Der skal både være midler til drift og udvikling. Museet modtager offentlige tilskud, der dækker den grundlæggende drift, men der er pres på de offentlige budgetter i disse år. Derfor er det væsentligt, at museet selv medvirker til at forbedre sit økonomiske fundament. Det sker bl.a. ved løbende at optimere ressourceforbruget, men det skal også ske ved at forøge indtægterne bl.a. gennem en stigning i entréindtægter.

    Der er store forventninger til, at museer fortsat udvikler sig som fantastiske steder, der danner rammer om oplevelser, fællesskaber og kan løfte nogle store samfundsopgaver. Museerne skal bidrage til at løse udfordringer med bæredygtighed, ensomhed, mistrivsel etc. Prisstigningerne er med til at fremtidssikre, at museet fortsat kan være på højde med den generelle samfundsudvikling på disse områder.

    Ændrede priser – stadig 2 museer for 1 pris

    På Mosede Fort betyder prisændringerne, at borgere i Greve Kommune over 18 år betaler 75 kr. for at besøge museet. Kommunens borgere kan også vælge at købe et årskort for 150 kr. Det gælder for årskortholderen + 1 valgfri ledsager ét helt år fra udstedelsesdagen. Årskortet giver fri adgang til udstillingen og til udvalgte arrangementer. Derudover giver årskortet også fri adgang til Greve Museums udstillinger for både årskortholder og ledsager.

    For andre gæster koster en entrébilletten 110 kr. og et årskort med valgfri ledsager kan købes til blot 250 kr.

    Det er altid gratis for børn og unge fra 0-17 år at komme på Mosede Fort. Det kan kræve særlig entré at deltage i udvalgte arrangementer, og der er altid en materialepris i børneværkstedet, når det har åbent.

    En entrébillet til Mosede Fort giver automatisk fri adgang til Greve Museum på samme eller efterfølgende dag. Blot vis kvitteringen fra besøget til museumsværten på Greve Museum.

    Priser Mosede Fort pr. 28. marts 2023

    Alm. entré*

     2023

    Voksen

    110 kr.

    Voksen, Greve Kommune (m. sygesikring)

    75 kr.

    Studerende

    90 kr.

    Medlemmer af Ældre Sagen

    90 kr.

    Gruppepris pr. person v. min. 5 voksne

    90 kr.

    Børn og unge (0-17 år)

    Gratis

    Årskort ”2 museer for 1 pris” inkl. valgfri ledsager. Giver adgang 1 helt år til Mosede Fort og Greve Museum

     

    Voksen og studerende

    250 kr.

    Voksen, Greve Kommune (m. sygesikring)

    150 kr.

    Alle er inkl. fællesbillet til Greve Museum. Gratis adgang på dagen eller følgende dag (vis billet).

     

    Priser Greve Museum pr. 28. marts 2023

    Alm. entré

    2023

    Voksen

    60 kr.

    Voksen, Greve Kommune (m. sygesikring) – OBS! Billetten gælder som årskort og er gyldigt 1 år.

    60 kr.

    Børn og unge (0-17 år)

    Gratis

     

     

    Årskort Grevegård personligt

     

    Voksen

    100 kr.

    Voksen, Greve Kommune (m. sygesikring)

    60 kr.

     

    Sidst opdateret: 22. marts 2023