Gå til hovedindhold
For børn
Gratis for børn i uge 7 og 8

Vinterferieoplevelser for hele familien

I skolernes vinterferie i uge 7 og uge 8 inviterer museet på en eksklusiv tidsrejse inden åbningstid. Børn og barnlige sjæle i alle aldre får mulighed for at træde ind i fortiden og opleve livet under 1. Verdenskrig på nært hold.

Børn i køkkenet på Mosede Fort

Sammen med museets børneguide går vi på opdagelse i de gamle kasematter og dykker ned i fortidens dilemmaer. Udstillingen kommer til live, når de over 100 år gamle fotografier bliver levende og beder jer om hjælp. 

Skal soldaten stikke af fra sin tjeneste for at hjælpe sin familie med høsten? Hvordan får den unge pige på husholdningsskolen maden til at række længst? Og hvilke ingredienser vil du putte i gullaschgryden?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som I skal finde svar på, når vi sammen skal løse de spændende opgaver i spillet "Krigens Valg". I skal træffe valg for familie, formue og fædreland. Men pas på at I ikke ender i den mørke arrest på vand og brød!

Efter børnerundvisningen kan hele familien prøve kræfter med vores nye skattejagt. Gå på opdagelse efter alle de ting, som de glemsomme soldater har efterladt i kasematterne, og find det hemmelige kodeord.

Udover vores særlige vinterferieprogram kan du:

  • Styre et jagerfly fra 1. Verdenskrig, når du prøver VR-spillet Warplanes. WWI Fighters
  • Klæde dig ud i soldateruniform og tage en flot selfie i soldaternes hængekøjer
  • Gå på opdagelse i de autentiske rum i kasematterne, hvor du må lytte til de gammeldags telefoner og røre ved mange af tingene.

Køb en kop varm kakao i butikken og afrund dagen med et besøg på forttoppen, hvor I både kan opleve de gamle kanonstillinger og nyde den fantastiske udsigt over Køge Bugt.

Praktiske oplysninger

Børnerundvisning: Hver dag inden åbningstid kl. 10.00 – 11.00. Vi anbefaler, at I køber billetten på forhånd, da der et begrænset antal pladser. Billetten giver adgang til museet resten af dagen.

Skattejagt: Hver dag i hele museets åbningstid. Museet har åbent tirsdag-fredag kl. 11-15, lørdag-søndag kl. 11-16.

Det koster almindelig entré at deltage i aktiviteterne. Og husk, at børn under 18 år har gratis adgang til museet. 

Køb billet til rundvisning

Sidst opdateret: 15. februar 2024