Gå til hovedindhold

Foredrag: Fra blodig krig til plastikkirurgi

1. Verdenskrig er berygtet for sine voldsomme kampe og ødelæggelser, men bag krigens dystre kulisse gemmer sig en fascinerende historie. Museet på Mosede Fort inviterer til et tankevækkende foredrag om de skjulte skønhedsforbedringer midt i skyttegravene.

Kaptajn Francis Derwent Wood laver en kosmetisk protese til lemlæstet patient.

1. Verdenskrig handlede ikke kun om at erobre nye territorier, men også om at erobre udseendet. Under krigen blev over 22 mio. soldater såret og invalideret for livstid. Efter krigen var behovet for reparationer derfor større end nogensinde før. Mens nationer blev genopbygget, gik datidens kirurger i gang med at rekonstruere de sårede soldaters skamskudte ansigter.  

Hør historiker Maria Greibe fortælle den hæsblæsende historie om plastikkirurgiens opblomstring efter 1. Verdenskrig. Vi følger soldaterne fra slagmarkens skyttegrave og granatsplinter til de blodige operationsstuer, hvor de gennemgik smertefulde operationer for at genvinde deres tabte ansigter. Maria Greibe vil i sit foredrag vise, hvordan en periode præget af krig og rædsel også satte gang i en bemærkelsesværdig skønhedsrevolution.

 

Praktisk information

Tid og sted: Onsdag den 28. februar kl. 17-18.30 inkl. kaffepause og spørgsmål

Pris: 75 kr. 

Mødested: Infirmeriet ved Mosede Fort

Der er begrænset plads til foredraget, så billetter købes på forhånd.

Køb billet til foredrag

 

Foto: Kaptajn Francis Derwent Wood laver en kosmetisk protese til lemlæstet patient  ©Imperial War Museum

Sidst opdateret: 29. januar 2024