Gå til hovedindhold

Efterårsferie for små og store spioner

Hele familien kan deltage aktivt i at løse gåder og udforske historiens mørke hemmeligheder i efterårsferien. Tag med på en uforglemmelig spionjagt, når museets egen Agent S.P. Ionsen guider jer igennem de mørke kasematter på Mosede Fort.

Familie i de mørke kasematter på Mosede Fort

Bag museets lukkede døre begynder mysteriet. Lyset er slukket, og stemningen er intens. Men hvad er det, I hører? Er det spioner, der gemmer sig i mørket? Lad jer rive med, når vi forsøger at afsløre sandheden.

Sammen vil I følge i fodsporene af spioner, der opererede i det skjulte under 1. Verdenskrig. I skal knække koder, afsløre hemmeligheder og forsøge at identificere de mistænkelige personer på listen over potentielle spioner.

Husk at medbringe din egen lommelygte, da det bliver meget mørkt inde i kasematterne.

Efter Spionjagten er der åbent i Spionværkstedet, hvor du kan klæde dig ud som en vaskeægte spion med skæg og blå briller, udfylde dit eget hemmelige spion-pas og lære at skrive tophemmelige beskeder. Prøv også Soldatens Gådebog eller tag på en hæsblæsende VR-flymission.       

Praktisk information

Aktiviteterne foregår på Mosede Fort tirsdag 17/10 - fredag 20/10. Alle dage kl. 10-15.

For at deltage i den eksklusive spionjagt kl. 10.00-11.00 skal du købe billet på forhånd, da der er et begrænset antal pladser. Du kan prøve de øvrige børneaktiviteter i efterårsferien kl. 11-15 uden at bestille billet på forhånd. 

Entré

Det er altid gratis for børn under 18 år at besøge Mosede Fort.

Voksne: 110 kr.

Borger i Greve Kommune: 75 kr.

Køb billet til spionjagt

Spionjagten er for familier med børn i alderen 6-12 år, og både børn og voksne skal have billet på forhånd. Medbring egen lommelygte.

Køb billet til spionjagt - tirsdag den 17/10 kl. 10-11

Køb billet til spionjagt - onsdag den 18/10 kl. 10-11

Køb billet til spionjagt - torsdag den 19/10 kl. 10-11

Køb billet til spionjagt - fredag den 20/10 kl. 10-11

 

Sidst opdateret: 21. september 2023