Foredrag ved Anders Puck Nielsen om krigen i Ukraine
Anders Puck Nielsen er søofficer, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Youtuber, foredragsholder, forfatter og meget andet. Han har fulgt krigen i Ukraine tæt, siden den brød ud i februar 2022, og han har løbende formidlet diverse aspekter af krigen på YouTube og i de danske medier.

I foredraget på Greve Museum vil Anders Puck Nielsen give en aktuel status på krigen i Ukraine og perspektiverne for, hvordan den kan ende. På Mosede Fort arbejder vi med 1. Verdenskrig, og der er mange militæranalytikere og kommentatorer, som har sammenlignet kamphandlingerne i Ukraine med kamphandlingerne ved Vestfronten under 1. Verdenskrig.
I dette foredrag vil Anders Puck Nielsen forklare, hvordan moderne krig fungerer, og hvad det særlige er ved moderne krigsførelse. Det hele er krydret med masser af eksempler og forklaret på en måde, hvor alle kan være med.
Afslutningsvis vil han svare på spørgsmål og give sin vurdering af risikoen for, at Danmark kan komme i krig med Rusland. Fremtiden er blevet mere usikker, og der er ingen tvivl om, at vi står overfor større sikkerhedspolitiske udfordringer end for blot to år siden.
Praktisk information
Tid og sted: Torsdag den 9. november kl. 16.30-18.00 inkl. kaffepause og spørgsmål
Pris: 75 kr.
Vi sælger kaffe/te og hjemmebagt kage til foredraget.
Mødested: Vær opmærksom på, at foredraget afholdes i museumscaféen på Greve Museum.
Der er begrænset plads til foredraget, så billetter købes på forhånd.
Sidst opdateret: 21. september 2023
Oversigt
- 09. nov. 2023
- 16.30 -18.00
- Greve Museum, Bækgårdsvej 9, Greve
- 75 kr.