Gå til hovedindhold

Foredrag med Kristian Bruhn: Opførelsen af Mosede Fort før og under 1. Verdenskrig

Hør museumsinspektør og ph.d. Kristian Bruhn fortælle om, hvorfor der blev anlagt et fort lige præcis ved Mosede strand i Greve

Indhold

    Hør museumsinspektør og ph.d. Kristian Bruhn fortælle om, hvorfor der blev anlagt et fort lige præcis ved Mosede strand i Greve.

    Fortet hed oprindeligt Mosede Batteri og var et kystbefæstningsanlæg bevilliget ved Forsvarslovene af 1909. Det lille kystbatteri blev designet og opført i årene efter, men da 1. Verdenskrig brød ud i sommeren 1914, var byggeriet endnu ikke afsluttet.

    I efteråret 1914 blev kampene på Vestfronten til en fastlåst skyttegravskrig, og alle metoder blev taget i brug for at bryde igennem fjendens linjer. Den danske hær fulgte tæt udviklingen i krigen, og Ingeniørkorpset forsøgte at tilpasse byggeriet ved Mosede strand til den aktuelle trussel. Den militærteknologiske udvikling gik imidlertid så stærkt i netop de år, at fortets design blev lavet om så mange gange, at det i 1918 endte med at være et helt andet militært anlæg, end det oprindeligt var planen.

    Efter foredraget går vi en tur i det fri og ser, hvad der er tilbage af bygningerne. Her kan vi få en fornemmelse af, hvordan der så ud, før det militære område blev til en strandpark. Solen går ned 17:30.

    Køb billet

    Praktisk information

    Sidst opdateret: 19. september 2022