Gå til hovedindhold
Historiker Bjarke Nielsen viser rundt på Mosede Fort

Spionjagt - familierundvisning efter lukketid

Lyset er slukket, museet er lukket, og historiker Bjarke Nielsen inviterer dig med på spionjagt i de mørke kasematter på Mosede Fort.

Indhold

    Pris: 50 kr. pr. person

    Alder: For familier med børn i alderen 8-12 år

    Mødested: Vi mødes ved indgangen til kasematterne foran den grønne port

    Medbring: Egen lommelygte

    Lyset er slukket, og museet er lukket… Men hvad er det, vi hører?

    Er der noget – eller nogen – der lurer i mørket?

    Med hjælp fra agent Z fra den danske efterretningstjeneste skal vi følge sporene fra spioner, som arbejdede i det skjulte under 1. Verdenskrig.

    Men vi har brug for jer, for vi kan ikke gøre det alene!

    I skal knække koderne, så vi kan finde ud af, hvem af de mistænkelige personer der rent faktisk er spioner – og hvorfor personer, der muligvis er uskyldige, er landet på listen…

    Så kom med, når historiker Bjarke Nielsen tager på jagt efter spioner og mistænkelige personer i de mørke kasematter på Mosede Fort torsdag den 19/5 kl. 18.30 – og husk din lommelygte, for det bliver meget mørkt!

    Rundvisningen tager udgangspunkt i historiske personfortællinger. Bjarke vil på rundvisningen fortælle jer om spioner og virkelige personer, der var mistænkt for spionage eller havde en lyssky adfærd i Danmark under 1. Verdenskrig.

    Køb billet

    Sidst opdateret: 9. maj 2022