Gå til hovedindhold

En historisk tidsrejse: Oplev Tunestillingen med veterantog

Lørdag kan 18. juni kl. 12.30 kan du tage med Hedelands Veteranbane på en enestående tur tilbage til Tunestillingen og livet i Danmark under 1. Verdenskrig.

Indhold

    Under 1. Verdenskrig blev der gravet en 22 km lang skyttegravslinje fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Skyttegravslinjen blev kaldt for Tunestillingen på grund af beliggenheden tæt på Tune landsby. En del af Tunestillingen gik igennem området, hvor Hedeland i dag ligger.

    Historiker og museumsinspektør på Mosede Fort, Louise Ahmt, tager os med på en rejse til dengang, hvor Tunestillingen blev bygget som en del af Københavns Befæstning. Her skal vi høre om stillingens udvikling og de indkaldte soldaters hverdagsliv.

    På toget vil du møde frivillige fra Mosede Fort i historisk tøj, som hver især har mange fortællinger om, hvordan det var at være dansker i Den Store Krig.

    På turen bliver der serveret kaffe/te og sparekage – kagen er bagt efter en historisk opskrift fra 1917.

    Mødested: Fem Ege Station.

    Vi slutter ved Fem Ege Station kl. 15.30.

    Hvis du ikke er mættet med indtryk fra vores historiske tidsrejse, kan du gå videre for at se en hule, som var en del af Tunestillingen. Den ligger 1,4 km fra Fem Ege Station.

    Tilmelding

    Det koster 260 kr. + et mindre gebyr at deltage. Der er samme pris for alle billettyper.

    Der skal være mindst 45 tilmeldte pr. 10. juni 2022 for at turen gennemføres.

    Aflyses turen på grund af manglende deltagere, eller hvis det kan forudses 3 dage før, at vejret ikke er tilstrækkeligt godt, tilbagebetales billetprisen minus gebyr.

    For yderligere oplysninger kontakt Bruno Jensen fra Hedelands Veteranbane bj@brunojensen.dk.

    Se mere om Hedelands Veteranbane på www.ibk.dk

    Køb billet

    Sidst opdateret: 9. maj 2022