Gå til hovedindhold

Fyraftensforedrag: Den lange vej fra 1864 til Genforeningen

Tirsdag den 10. oktober inviterer Mosede Fort til fyraften i det fri, hvor museumsinspektør Kristian Bruhn fortæller om udstillingen "Vejen til Genforeningen".

Museumsinspektør Kristian Bruhn

Den udendørs udstilling "Vejen til Genforeningen" tiltrækker mange besøgende, der stopper op ved de store plancher. Den 10. oktober kl. 16:30-17:30 har du mulighed for at deltage i vores fyraftensforedrag præsenteret af museumsinspektør Kristian Bruhn, der står bag udstillingen. Kristian vil dykke dybere ned i historien og tage dig med på en rejse gennem de dramatiske begivenheder, der førte til Genforeningen i 1920. 

Opdag historiens konflikter 

Fra 1864 til 1920 var forholdet til Tyskland og drømmen om en genforening med sønderjyderne det centrale problem i dansk politik. Vejen til Genforeningen var fyldt med udfordringer og dramatiske hændelser. Den udenrigspolitiske kurs slingrede, og danskerne var langt fra enige. Alle tænkelige veje blev forsøgt, men uden held. Med Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig åbnede sig endelig muligheden for en genforening. Mens de fleste danskere betragtede det som en lykkelig begivenhed, blev det for nogle en skuffelse. Lige til det sidste blev der kæmpet for både en nordligere og en sydligere grænse. Med udstillingen vil vi gerne vise, at vejen til Genforeningen var overraskende konfliktfyldt.

Praktiske oplysninger

Dato og tid: Tirsdag den 10. oktober kl. 16:30-17:30.

Sted: Foredraget finder sted udendørs på Mosede Fort. I tilfælde af regnvejr tilbyder vi i stedet et indendørs foredrag.

Billetpris: 50 kr. Du bedes købe billet på forhånd, da der er et begrænset antal pladser.

Køb billet

Sidst opdateret: 12. september 2023