Rejsen mod frihed – Danmark under 2. Verdenskrig
I uge 16 får Mosede Fort besøg af Frihedsmuseet og Frøslevslejrens Museums omrejsende formidlingsvogn, der fortæller om modstandskampen under 2. Verdenskrig.
I den rullende udstilling Rejsen mod frihed kan du gå på opdagelse i modstandskampen og møde 10 modstandsfolk, der satte livet på spil i kampen mod den tyske besættelsesmagt.
Du kan bl.a. møde om Ove Høegh-Guldberg, der var med i en gruppe, der tog imod våben, som briterne kastede ned over Danmark fra fly. Mød også Maud Gerlow, der sagde ja til et job for modstandsgruppen Ringen uden at vide, hvad det egentlig gik ud på …
Formidlingsvognen Rejsen mod frihed er skabt og bygget af unge håndværkere fra erhvervsskoler landet over. Mange af besættelsens unge modstandsfolk havde håndværksbaggrund, og de brugte deres faglige viden til at udvikle innovative metoder til at gå til kamp mod besættelsesmagten med bl.a. hemmelige skjulesteder til vigtige, illegale beskeder og kodesystemer.
Bag projektet står Frøslevlejrens Museum og Frihedsmuseet, Nationalmuseet i et samarbejde mellem erhvervsskoleelever fra Håndværkskollegiet Horsens/Learnmark, Aarhus TECH, EUC Syd Aabenraa, NEXT København og TECHCOLLEGE. Vognen har været på Danmarksturné til museer over hele landet i 2025 og fortsætter i 2026. Den var shortlistet til Historiske Dages Fornyelsespris 2026.
Formidlingsvognen kan opleves i uge 16 (fra 14. – 19. april 2026) i museets åbningstid (tirsdag–fredag kl. 11–15, lørdag–søndag kl. 11–16. Lukket mandag).
Det er gratis at besøge vognen. Det kræver almindelig entré at besøge museet.
Tid og sted
- 14. apr. 2026 - 19. apr. 2026
- 11:00 -16:00
- Mosede Fort, Mosede Strandvej 87A, Greve