Litterær vandring: Diktaturer
Kom med på en stemningsfyldt vandring ved Mosede Fort, hvor Thomas Damholt fra Greve Bibliotek læser højt fra tekster om autoritær undertrykkelse.
)
Der kan argumenteres for, at Danmark blev et egentligt demokrati i 1915 – for 110 år siden – midt under 1. Verdenskrig. Her fik de fleste voksne danskere fik ret til at stemme.
For at fejre Grundlovsdagen afholder vi i samarbejde med Greve Bibliotek i juni en litterær vandring, hvor der læses højt fra skønlitterære tekster om det ”modsatte” samfundssystem: Diktaturet.
Vi mødes ved indgangen (den grønne port) til Mosede Fort og under den følgende gåtur rundt i området holdes pauser, hvor Greve Biblioteks litteraturformidler læser op fra anbefalelsesværdige bøger om diktaturer.
Vi slutter af med en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage i infirmeribygningen.
Turen vil være på ca. 3 km. Husk gode sko og praktisk tøj til vejret.
Praktisk
Tirsdag den 10. juni kl. 16-17.45.
Pris: 30 kr. inkl. kaffe og kage. Billetter skal købes på forhånd.
Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film: Offentliggørelse af billeder og film | Greve Kommune
Tid og sted
- 10. jun. 2025
- 16.00 -17.45
- Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve
- 30 kr.