Bange for demokrati? Med museumsinspektør Anton Pihl
Vær med, når museumsinspektør Anton Pihl fortæller om demokratiet udvikling i Danmark. I 1915, midt under 1. Verdenskrig, fik alle voksne danskere ret til at stemme til folketingsvalg. Tidligere havde kun mænd med en vis indkomst haft ret til at stemme.
)
I 1915, midt under 1. Verdenskrig, fik alle voksne danskere ret til at stemme til folketingsvalg. Tidligere havde kun mænd med en vis indkomst haft ret til at stemme.
Danmark var et neutralt land under 1. Verdenskrig fra 1914 til 1918, men frygten for krig og social uro lagde pres på arbejdet med en ny grundlov.
Grundlovsændringen i 1915 gav stemmeret til helt almindelige mennesker: industriarbejdere, landarbejdere og tjenestefolk – og ikke mindst kvinderne. Dermed blev der sendt det signal, at der var brug for alle samfundsgrupper i en krigs- og krisetid. Under 1. Verdenskrig var mere end 50.000 soldater indkaldt til sikringsstyrken, den største hær, Danmark nogensinde har haft.
Formelt var Danmark blevet et demokrati i 1849, men starten var det kun få, som var en del af demokratiet. Mange ønskede ikke at lave om på noget; for hvad ville der ske med samfundet, hvis nye vælgergrupper og nye partier fik indflydelse?
I flere af de krigsførende lande førte verdenskrigens brutalitet og de mange døde og sårede til social uro, sult, uro og revolutioner. Det ville man gå langt for at undgå i Danmark. Regeringen indførte omfattende støtteordninger og forsøgte at holde priserne i ro og sikre mad til alle.
Intet demokrati uden dilemmaer: I 1915 blev ytringsfriheden begrænset med en censurlov kun en måned efter, at stemmeretten var blevet udvidet. Danskerne og den danske presse måtte ikke sige, hvad de havde lyst til om de krigsførende lande. Det skulle sikre, at Danmark kunne opretholde neutraliteten og holde sig ude af krigen.
Museumsinspektør Anton Pihl vil med udgangspunkt i udstillingerne på Mosede Fort fortælle om demokrati i en krigstid og kampen om retten til at få en stemme. Arrangementet er både et foredrag og en rundvisning i kasematterne, og der vil blive budt på en kop kaffe eller te undervejs.
Praktisk
Onsdag den 7. maj kl. 16.30-18.00
Pris: 140 kr. inkl. entré. Er du årskortholder, kan du og din ledsager komme med for 75 kr. pr. pers.
Prisen inkluderer kaffe og te.
Billetter købes på forhånd her eller i museumsbutikken senest søndag den 4. maj.
Tid og sted
- 07. maj 2025
- 16.30 -18.00
- Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve