Udsigt til krig - Matematik på fortet

Matematik 451X220

Kontakt

Skoletjenesten Mosede Fort
Mosede Strandvej 87A
2670 Greve
24 48 72 73
mfundervisning@greve.dk

Hvis fjenden kommer, er det her, slaget skal stå!

I undervisningsforløbet arbejder eleverne med ”matematik i anvendelse”. Eleverne gør klar til at forsvare det neutrale Danmark med matematikkens redskaber. Afstandsmåleren og kanonernes vinkler er forskellen på liv og død, hvis 1. Verdenskrig kommer til Danmark. ”Udsigt til krig” udfolder sig i udstillingen ”På kanten af krig” og i terrænet på Mosede Fort.

Med vind i håret spejder eleverne ud over Køge Bugt og finder trekanten mellem kikkertstationen og de fjendtlige skibe. Ved kanonen indstiller eleverne vinklen, affyrer og noterer længden på granatnedslaget.

Eleverne kommer hjem med de data de indsamler på fortet, så I kan arbejde videre hjemme i klassen. Det giver mulighed for, at jeres klasse kan bearbejde dataen på det niveau, I er på.

Klassetrin: 5.-6. klasse

Varighed: 2 timer / 120 minutter

Pris: 500 kr.

Fag og trinmål: Matematik og historie

Booking

Vil du booke eller har du spørgsmål kan du sende en mail til:mfundervisning@greve.dk

telefon: 2448 7273

 

Fælles mål

Matematik - Kompetencemål:

Matematiske kompetencer: Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik

Geometri og måling: Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål

 

Videns- og Færdighedsmål:

Geometriske egenskaber og sammenhænge

- Eleven kan undersøge geometriske egenskaber ved plane figurer

- Eleven har viden om ligedannethed og størrelsesforhold

- Eleven kan forklare sammenhænge mellem sidelængder og vinkler i retvinklede trekanter

Måling

- Eleven har viden om metoder til afstandsbestemmelse

Problembehandling

- Eleven har viden om kendetegn ved lukkede, åbne og rene matematiske problemer samt problemer, der vedrører omverdenen

Kommunikation

- Eleven kan mundtligt og skriftligt kommunikere varieret med og om matematik

Hjælpemidler 

- Eleven kan anvende hjælpemidler med faglig præcision

- Eleven har viden om forskellige hjælpemidlers anvendelighed i matematiske situationer

 

Historie - Kompetencemål 

Kronologi og sammenhæng

- Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder 

 

Videns- og færdighedsmål

Det lokale, regionale og globale

- Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt

 







.

Sidst opdateret: 26. maj 2016   |   Kommentar til sideansvarlig